Om Klima-it
Klima-it er en non-profit-forening, der har til formål at gøre informationsteknologi mere miljøvenligt – så enkelt kan det siges. Vi arbejder aktivt med at formidle, informere og vejlede om en række discipliner inden for det informationsteknologiske område, bl.a. virtualisering, hosting, konsolidering, serverrum, udviklingsprocesser samt en række andre hands-on it-aspekter. Samtidig formidler vi den seneste viden og afholder workshops og konferencer inden for grøn it.
Mål
Vores mål er at få reduceret it-organisationers elforbrug og dermed CO2-udledningen. Vi hjælper it-organisationer til at optimere deres infrastruktur på en økonomisk fordelagtig måde. Med andre ord skal grøn it også være en god forretning for at sikre bæredygtigheden. Det er vigtig, at virksomhederne sætter fokus på grøn-it, det vil sige, får det indarbejdet i virksomhedens struktur og ledelse og aktivt benytter standarder og vejledninger. Vi ønsker, at der formuleres et sæt retningslinjer, der definerer grøn og miljørigtig it i hver enkelt it-organisation. Til at hjælpe med at opnå det formål, formidler vi viden og vejledning og Klima-it har bl.a. indledt et samarbejde med Elsparefonden og IT-Branchen og har oprettet klima-it-mærket.
Klima-it-mærket
Klima-it-mærket har til formål at vise om verden, at virksomheden er committet til at indføre grønne it-løsninger. Samtidig signalerer det til medarbejdere, samarbejdspartnere, leverandører og kunder, at man aktivt arbejder for at reducere elforbruget og CO2-udledningen på ens it-installationer. Mærket kan benyttes på website og i markedsføring. Mærket gives til Klima-it's medlemmer, som har forpligtiget sig til, at arbejde for grønnere it i deres organisation. For at få klima-it-mærket, skal virksomheden underskrive hensigtserklæringen "De 10 grønne it-bud", som aktivt vil hjælpe med at gøre virksomheden grønnere. Aftalen er en hensigtserklæring, hvori virksomheden selv bærer ansvaret for at leve op til og definere egne målsætninger. Læs "De 10 grønne it-bud".
Hvem bør blive medlem
Alle virksomheder og offentlige institutioner som har en it-afdeling og/ eller har en særlig interesse i at reducere sit elforbrug fra it, herunder datacentre, leverendører, udviklingshuse, producenter og hosting virksomheder.
Link: Bliv medlem
Link: Læs om medlemsfordele
- Læs også
- Download Klima-it logo
- Workshop om klimavenlig håndtering af data
- Workshop on Climate Friendly Handling of Data
- Klima-it-mærket og de 10 grønne it-bud
- Medlemsfordele
- Nyeste medlemmer af Klima-it
- Klima-it's vedtægter
- Kontakt
- Presse