Danish version 

Organizers: Climate ICT Denmark (Klima-it), Danish IT Industry Association (IT-Branchen).

Proper energy handling of large amounts of data, presents a major and global beneficial impact on the climate.

Climate ICT and the Danish IT Industry Association will jointly present the current leadership opportunities for green and economically profitable management of data and server storage.

What is best practice? How can organizations cut costs by investing in green technology? How will the next generation climate-friendly data centers look like? And what is science contribution towards a greener future? 

The target audience are IT managers, market leaders and opinion makers with an interest in green data service. The aim of the conference is to inspire and provide practical solutions how to save energy -  right now and in the future. Participants can draw direct parallels to implementing green it within their own organization. 

The workshop will be held on Thursday 28 May 2009, 09.00 at Hotel Marienlyst in Helsingør, Denmark. 

The workshop will be presented in English. Lecturers will include national and international researchers and cases.  The workshop will, through research and practical cases illustrate different approaches to climate friendly data management from Scandinavia and around the world.  

The workshop will be an event of the year regarding server and data storage. The content is based on relevant case studies and research inputs and provides possible solutions on how to manage some of the  issues within the field of green ICT, including:

• How much is our CO2 emission reduced – How green is our organization ?  
• How much energy can we save? - How financially beneficial can green ICT become?
• What is best practice - What is the present and what does the future promise?
• How we implement green ICT - Can we change "tomorrow"? 

The workshop can seat 70 participants.  Price is including lunch buffet and networks lounge.

For members of Climate ICT or the Danish It Industry Association  800 DKK.

For non-members 1200 DKK.

Download programme in English as PDF 

Download program på dansk som PDF 

Sponsors: VMware Denmark and Klestrup partners.

-------------------------------------------------------------------

Vi er alle sammen blevet en lille smule mere klima-eksperter, og det er kun godt, for vi står over for den største klimamæssige udfordring i historien, som kræver, at vi står sammen og finder de bæredygtige løsninger, som kan vende udviklingen. 

Udtrykket ”grøn it” er måske ikke så kendt ved middagsbordet, men ikke desto mindre anslås det, at informationsteknologien kan bidrage med op til 10-15 procent af løsningen gennem nye og smarte teknologier, som kan styre og forvalte løsninger inden for stort set alle andre brancher. Selvom it-branchen kun står for ca. 2 procent af den samlede CO2-udledning - eller det samme som flyindustrien - er det en nødvendighed, at branchen går forrest og bidrager med den størst mulige innovation. Dermed er der grobund for nye og grønne teknologiske produkter, som kan skabe vækst og nye virksomheder og som samtidig kan give planeten et pusterum. 

En måde at gå forrest på, er ved at indføre grøn it i hele ens organisation, opsætte standarder og ikke mindst skifte til miljøvenlige teknologier som virtualisering. 

Foreningen Klima-it anbefaler alle it-organisationer at sætte sig ind i de mange fordele, som virtualisering tilbyder. Ifølge foreningen, som arbejder for mere miljøvenlig informationsteknologi, kan stort set alle mindske CO2-udledningen og opnå økonomiske besparelser ved at virtualisere. 

Virtualisering for alle

Virtualisering er en teknologi, som gør hardware uafhængigt af software såsom styresystemer. Du kan med andre ord allokere hardware, ressourcer og software efter behov frem for efter antal servere. Således kan man have mange operativsystemer på den samme server og ”opsplitte” hardwaren sådan, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Det er smart, fordi en normal server typisk kun bruger omkring 10-15 procent af sin kapacitet. Du kan altså i teorien få hele 10 virtuelle servere ud af én fysisk server. 

Næsten uanset størrelsen på ens it-organisation, kan det betale sig at virtualisere – og det er helt bogstaveligt. Regnestykket er meget enkelt. Mindre energiforbrug er lig med mindre CO2-udledning, som igen er lig med en mindre energiregning. Samtidig er der store besparelser på investeringen i hardware, og som om det ikke var nok, vil performance og udnyttelsen af ressourcer tit være langt forbedret i virtualiserings-løsninger.

Den typiske besparelse ved virtualisering og konsolidering af servere er helt op til 80 procent på CO2-udledningen. Det er altså en rigtig god forretning at være grøn og man kan påstå ud fra devisen ”en krone sparet, er en krone tjent”, at virksomhederne tjener penge ved at gøre det rigtige, nemlig ved at være socialt ansvarlige, miljøvenlige virksomheder. Kun ved at gå forrest vil innovationen blive til endnu større gavn for miljøet og it-branchen. 

Eksempler på virtualisering er blandt andet Novo Nordisk, som er gået fra 700 servere til 50, Københavns Kommune, som er gået fra 638 servere til 32, men også mindre virksomheder som fx Guideix er gået fra 33 server til 6 servere. Virtualisering er kun i sin spæde start og er absolut for alle. 

Andre former for virtualisering er fx desktop-virtualisering – de såkaldte ”tynde klienter” (terminaler baseret på virtualisering, som har ekstremt lavt energiforbrug). Et eksempel herpå er Danmarks Tekniske Universitet, som kun bruger 3 computere til 21.000 brugere, ligesom verdens største desktop-virtualisering med mere end 655.000 klienter i øjeblikket implementeres på alle brasilianske uddannelsesinstitutioner. Her er der allerede konstateret besparelser på 80 procent på energiforbrug og 60 procent på investeringen. Den næste store virtualiseringsmulighed kan meget vel være møntet på den enkelte familie, så måske kommer grøn it alligevel med i diskussionen ved middagsbordet.

Initiativet vil give millioner af skolebørn og studerende computer-adgang og aftalen er historisk. Det er verdens største virtualiserede desktop-installation, verdens største Linux-installation og en rekord-billig løsning for pc'er. Prisen per sæde, inklusiv hard- og software, ligger på under 50 USD.

Beslutningen om at bruge Userful og ThinNetworks' billige og miljøvenlige virtualiserede desktop-løsning, gør det brasilianske undervisningsministerium til en global leder inden for computer-løsninger til undervisning og kan give andre regeringer en model, som har bevist sig selv og som har en utrolig lav computer til elev ratio.

Man kan altså installere rigtige mange maskiner uden, at det går ud miljøet, da virtualiserede desktops - de såkaldte tynde klienter -  bruger op til 80 procent mindre energi. Useful og ThinNetworks tilbyder en fuld pc, inklusiv high performance video, for mindre end 50 USD per sæde ved store installationer (monitor og keyboard er ikke inkluderet).

De leverer virtualiseringsløsningen samt pc-sharing-hardware mens Positivo, Durama og Itaultec leverer pc'erne og servicen. De første knap 19.000 maskiner er allerede installeret og løsningen virker efter hensigten.

Besparelserne er imponerende: 60 % på investeringen og 80 % på energiforbruget. 

Din computer kører, mens du tjekker e-mail, surfer på nettet eller skriver dokumenter. Userfuls teknologi udligner denne uudnyttede computer-kraft til at skabe et miljøvenligt alternativ til traditionelle desktops. Op til 10 brugere kan arbejde på kraften fra en enkelt computer. Man tilføjer blot ekstra monitorer, keyboards og mus. Det betyder en CO2-besparelse på 170.000 tons om året, hvilket svarer til at fjerne 28.000 biler fra vejene eller at beplante 41.000 hektar med træer.

Mark Sunday: Oracle's fokus på de nyeste teknologier til datacentre, såsom opbygning, drift og teknologi,  går mange år tilbage. For eksempel blev vores datacenter i Austin udnævnt som ”Data Center of the Year” i 2005 af AFCOM (en brancheorganisation for professionelle datacentre) og Network World. Ligeledes blev Oracle anerkendt som værende blandt de grønneste indkøbere af energi i 2007 af ”The U.S. Environmental Protection Agency”.

Fra de tidlige dage i Austin har vi altid forsøgt at optimere alt omkring vores køling og strømforbrug, blandt andet gennem dynamisk energi-management. Austin var et af de første datacentre, som separerede kold og varm luft og på den måde kunne vi optimere effektiviteten. Ligeledes genanvender vi fire millioner liter vand om året og reducerer på den måde vores belastning på de lokale vandværker.

Alt det der er foregået i Austin, har vi nu taget til det næste niveau i Utah. Selvom Austin kun forbruger 50 % af det gennemsnitlige energiniveau for datacentre, kan vi med centreret i Utah forbedre dette med yderligere 40 %. Det gøres blandt andet ved at suge almindelig luft ind i centreret 83 % af tiden og bruge det til nedkøling af data-udstyr.

Et af problemerne ved at ligge i ørkenen i Utah, er den meget tørre luft. Vi fandt på en løsning og implementerede et stort system, som genbruger den varme luft fra servere til at fordampe vandet,  for så at tilføre fugtighed til den kolde indsugningsluft, som bruges til at køle datacentret. Vi forventer, at systemet bliver et af verdens absolut førende, når det gælder energi- og strøm-reduktion.

Samtidig vil der i Utah blive fokuseret enormt på elastisk grid computing, hvilket betyder at vi dynamisk kan allokere computer ressourcer baseret, udelukkende på virtuelle miljøer frem for fysiske. Det giver os betydelige bedre energi effektivitet, og dækker samtidig de forskellige krav og behov fra vores forskellige stakeholders

Hvilke fordele får Oracle ved at implementere fremtidens datacenter?

Mark Sunday: Det viser sig, at vores tilgang med at standardisere alt vores udstyr på provision x86 servere kørende på Linux,  samtidig med at gøre brug af massiv virtualisering, væsentligt har forbedret den aktive udnyttelse og effektiviteten, og  har formindsket brugen af labor komponenter betydeligt.

Men mindst lige så vigtigt er det, at vi har en meget større fleksibilitet, som giver et højere niveau og bedre services til gavn for vores medarbejdere såvel som vores eksterne kunder. Denne metode er virkelig velegnet til at køre de nyeste applikationer, baseret på en serviceorienteret arkitektur.

For eksempel har vi i 2008  ændret vores Oracle University Business, et forretningsområde med $500 mio. i omsætning, fra et område der krævede 1.200 til 1.400 miljøer for at dække Oracle's samlede produktsortiment hver eneste uge,  til et virtuelt grid-miljø og reduceret hardware til en sjettedel, og samtidigt fordoblet antallet af klasser, vi kan levere. Så der er store besparelser både på hardware, men også på antallet af mennesker, det kræver for at køre udstyret.

I et andet forretningsområde har vi sat betydelig fokus på at konsolidere, virtualisere og optimere infrastrukturen og driften. Det betød, at vi i 2008 var i stand til at reducere de samlede udgifter til hardware, overhead, lønomkostninger, ja, stort set alle områder med 35 %. Planen er at fortsætte denne udvikling og yderligere reducere omkostningerne i 2009 med 30 %.


Hvad kan andre virksomheder gøre for at forandre deres datacenter i fremtiden?

Mark Sunday: Som sagt, så starter det med det grundlæggende, nemlig at  konsolidere, standardisere og virtualisere. Man bliver nødt til at begynde med at se på hele ens inventar og infrastruktur og ligeledes se på de ressourcer man bruger: Mennesker, lønudgifter, strøm o.s.v. Derudover skal man optimere og konsolidere sine applikationer og standardisere processer, hvor det er muligt. Derefter kan man bevæge sig i retning af en provision-baseret Linux-platform, hvor virtualisering yderligere kan forøges.

Begynd med afgrænsede test-områder eller pilot-projekter, så læres der uden at sætte for meget på spil. Man finder hurtigt ud, at der kan opnås betydelige succeser på samtlige applikationer. Faktisk har Oracle været i stand til at implementere denne approach til mere end 20.000 servere, som supporter vores medarbejdere og kunder.

Hvad er din langsigtede vision for computing i Oracle?

Mark Sunday:  Der hvor jeg ser, at vi er på vej hen, er mod evnen til at konfigurere applikationer baseret udelukkende på software-komponenter og være i stand til dynamisk at forsyne disse, på tværs af  computer grids, samtidig med at vi live-migrerer disse til andre store og små miljøer, og er i stand til at imødekomme de til enhver tid gældende computer ressource-krav.

I fremtiden - hvis et test-miljø ikke længere er nødvendigt - vil man simpelthen bare ”parkere” det og ”genstarte” det på sekunder, når der igen er brug for det. Hvis vi for eksempel har en fysisk server-fejl, vil vores computer grid blot overføre den servers opgaver til et andet virtuelt miljø. Vi vil faktisk være i stand til at håndtere de virtuelle miljøer på tværs af servere og på tværs af datacentre.

Så min vision for fremtiden er elastiske grid systemer, som kører alle applikationer for samtlige interessenter, som vi servicerer internt og eksternt i Oracle. Vores mål er ikke kun at imødekomme de eksisterende behov, men også at imødekomme behovene med en omkostningseffektiv og ikke mindst energivenlig og bæredygtig tilgang.



 



 



 

Analysehuset IDG anslår, at over 20 procent af danske virksomheder med fem eller flere ansatte har kaster sig over teknologien og forventer, at 60 procent vil have virtualiserede serverrum inden for en kort årrække.

Den absolut største leverendør er i øjeblikket VMware med deres ESX Server, men både Citrix´s XenServer og Microsoft's WindowsServer 2008 Hyper V er rykket frem på markedet.

Virtualisering giver mange fordele. Ved at køre flere virtuelle servere på en fysisk server udnyttes de tilgængelige hardwareressourcer langt bedre. Det reducerer udgifter til hardware, strøm, køling og gør dermed også virksomhedens grønnere. Selvom formålet i første omgang  ikke er klimaorienteret,  men besparelsesorienteret er det en gratis bonus, at man automatisk bliver grønnere, får øget ressourser, fleksibilittet og samtidig opnår en langsigtet besparelse.  Derudover opnår virksomheden en solid failover-løsning ved at virtualisere.

Det er primært de langsigtede besparelser og især fleksibiliteten som får flere og flere til at bruge servervirtualisering. Hele tanken bagved virtualiseringskoncepter passer perfekt til en verden, hvor det er alfa og omega at kunne reagere lynhurtigt. Det betyder blandt andet, at man kan assigne flere resourcer i perioder med spidsbelastning på bestemte systemer og det tager ikke mere end 10 minutter at oprette en ny virtuel server.

Softwarevirksomheden Guideix indførte virtualisering i 2006 og deres serverrum og gik fra 30 servere til 3 fyskiske, som senere blev til 6 fysiske og 33 virtuelle servere.

Formålet var ikke at spare penge eller at blive mere miljøbevidst, men at kunne tilpasse sig lynhurtigt til kunderners ønsker og fordele ressourcerne bedre. Virksomheden opnåede en besparelse på 90 procent i forhold til det budgetterede.

En anden "lille" virksomhed som er med på bølgen er spillestedet VEGA i København. Her var formålet at opnå den øgede stabilitet som virtualisering giver. Før skiftet, gik det meste arbejde i stå såfremt en fysisk server havde problemer. Efter skiftet er de forskellige opgaver uddelegeret på virtuelle servere og er uheldet ude, så kan man blot skabe en ny virtuel server og flytte applikationerne.

Det er naturligvis også ulemper ved virtualisering, Eksempelvis skal man gennemtænke sin arkitektur og planlægningen skal tænkes lidt længere fremad . Man skal desuden  sørge for at have forskellige virtualiseringslag så man ikke er for såbar overfor fejl i opdatering o.lign. 

De fleste store virksomheder har allerede taget virtualisering til sig og implementeret det og flere og flere små virksomheder kommer med. Markedet bevæger sig væk fra de traditionelle løsninger og frem mod konsoliderede og fleksible systemer  som er skalerbare og har strømlinede infrastrukturer,  og der bliver større afstand mellem,  på den ene side server og styresystem, og på den anden side applikationerne.

Og husk nu: Tænk på miljøet. Det kan ikke tænke selv.

Listen er bl.a. udarbejdet af businessgreen.com

http://greenit.crn.dk/nyheder/Groenne-guruer-i-Helsingoer-1.49039.html 

CRN.dk

http://crn.dk/nyheder/Groenne-guruer-besoeger-Helsingoer-1.49038.html

Business.dk

KlimaUPDATE.dk

http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=281&opt=1¬e=Ny

CRN.dk

http://www.crn.dk/index.php/news/show/id=31148

ComOn.dk 

http://www.comon.dk/news/stifter.forening.for.gron.it_38403.html

Børsen Online

http://borsen.dk/it/nyhed/152521/

Når foreningen har fået lagt sit fundament, er det målet, at få skabt en grøn it-standard, så medlemmer og den almene offentlighed har en ”brugsanvisning” for, hvordan man implementerer grøn it på en økonomisk fordelagtig måde.  Standarden skal udmunde i en mærkningsordning, hvor medlemmer af foreningen kan få certificeret deres it-infrastruktur og blive tildelt en ”grøn-it-certificering", såfremt de lever op til standarden.

Sidst men ikke mindst vil foreningen arrangere konferencer om klima-it, som skal fungere som en katalysator for implementering og udbredelsen af ny grøn teknologi.

”Vi har sat overlæggeren højt, for vi ønsker at gøre en forskel, men vi kan ikke gøre det alene”, anerkender Jeppe Andersen og fortsætter: ”Det kræver medvirken fra mange forskellige it- virksomheder, it-afdelinger og organisationer, men vi søger aktive medspillere og medlemmer til at forme fremtidens grønne it-organisation og udbrede kendskabet. I dag findes der teknologier, som kan mindske CO2-udledning og samtidig give en økonomisk gulerod. Hvorfor ikke bruge dem?", afslutter Jeppe Andersen.

Mere info: www.klima-it.dk.

For yderligere information kontakt info@klima-it.dk.

Danmark er på en 25. plads i The Environmental Performance Index, der udarbejdes af Yale og Columbia University.  Til sammenligning ligger Sverige, Norge og Finland alle i top 4. "Det vil sige, at vi har en lang række forhold, der sagtens kan gøres bedre i Danmark, og derfor er det vigtigt at få de danske virksomheder til at arbejde proaktivt mod at få implementeret flere grønne it-løsninger,"

Læs hele artiklen på http://www.computerworld.dk/art/47437?a=recommend&i=47437

»Det er en markant forbedring af vores andel af vedvarende energi. Det er et vigtigt skridt på vejen mod vores mål om, at 20 % af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2011«, siger Klima- og Energiminister Connie Hedegaard, der understreger, at tallene dækker 2007, altså inden energiaftalen blev indgået i februar.

Det er den endelige energistatistik for 2007, der netop er udkommet. I modsætning til den foreløbige statistik fra foråret kan man her se, hvordan energiforbruget og CO2-udslippet fordeler sig på de enkelte sektorer i samfundet. Og tendensen her er klar: Det er transportsektoren, der i begge tilfælde skiller sig markant negativt ud.

Ser man på alle andre områder tilsammen – uden transportsektoren – er det endelige energiforbrug faldet. Det gælder for eksempel produktionserhvervene, som bruger 1,6 % mindre energi og handels- og serviceerhvervene, hvor energiforbruget er faldet 1,5 %. Samtidig udnytter vi fortsat energien bedre – energieffektiviteten stiger.

Men i transportsektoren alene er energiforbruget steget 4 %, og dermed ender det samlede bruttoenergiforbrug med en stigning på 1,4 %. Det samme gælder CO2-udslippet, hvor de faktiske udledninger faldt knap 8 %. Men transporten trækker op i regnskabet.

»Det viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at gøre en indsats på transportområdet. Trafikken er vores akilleshæl. Derfor arbejder regeringen også netop nu på en strategi for, hvordan CO2-udledningen fra transportsektoren kan begrænses«, siger Connie Hedegaard.

Energistatistikken viser samtidig, at næsten en tredjedel af den danske strøm er blevet grøn. I 2007 udgjorde vedvarende energi 29,3 % af den danske el-forsyning. Den gode udvikling kommer til at fortsætte:

»Det er jo derfor, at vi i foråret har lavet en bred energiaftale med ambitiøse mål for vedvarende energi og energibesparelser. Vi sætter nye vindmølleparker mellem Anholt og Djursland, som skal levere 400 MW fra 2012; Om godt et år vil møllerne snurre på Horns Rev II, og senest i 2011 skal Rødsand II levere strøm. Danmark skal fortsat være i front. Nu er det vigtigt, at vi også får styr på transportens CO2-udledning« siger Connie Hedegaard.

Varmekilderne består primært af hardwareinstallationer såsom servere, routere, switches samt varme afgivet af jord- og lyskilder. Alene jord- og lyskilder fra et mindre serverrum kan producere varme svarende til seks servere.

Spar penge – kend det maksimale output

Varmen fra servere genereres primært af cpu'en, strømforsyninger (psu) og i mindre grad af harddiske (hdd). Hvor meget afhænger selvfølgelig af typen og ikke mindst loaden på serveren. Stort set al varme skabes af de elektroniske komponenter, og som sådan er mængden af produceret varme direkte afhængig af mængden af strøm, som serveren forbruger. Derved er den maksimale varme, der kan genereres, fastsat ved det maksimale output som strømforsyningerne kan producere. Dette gælder alle typiske installationer såsom: Servere, SAN's, switches, routere, tape drives etc.

Disse værdier kan bruges til beregning af den maksimale varmeproduktion, men en bedre metode er at måle strømforbruget af hvert enkelt unit under peak performance. Ved at måle over en periode fås det gennemsnitlige strømforbrug for produktionsmiljøet og den totale varmeproduktion skal så kunne matches af køleanlægget. En tommelfingerregel er, at den totale varmeproduktion i et serverrum ved peak bør matches, når køleanlægget er kørende ved 75 % af dets kapacitet.

Værktøjer til at estimere din varmeproduktion

I USA bruges enheden BTU (British Thermal Unit) til at angive varmeproduktion og det er en enhed, der typisk vil dukke op omkring serverrumskøling. Hvad der i virkeligheden ofte menes, er BTU/h, altså BTU per time. Det gælder, at 1 Watt ~= 3.413 BTU/h. Ved køleanlæg til serverrum bruges ofte enheden Tons = 12.000 BTU/h ~= 41 kW.

Der findes nogle værktøjer, som viser, hvor meget varme forskellige typer hardware producerer - heriblandt en guide udviklet af apc.com. Den er designet til at hjælpe med at vælge en korrekt Uafbrudt Strømforsyning (UPS), men indeholder ligeledes oplysninger om varmeproduktion af en lang række hardware, som typisk findes i et serverrum.

En anden kilde er en applikation udviklet af Dell. Her kan brugeren designe sit helt eget virtuelle serverrum. Applikationen kan så ”forudsige”, hvilken varmeudvikling man kan forvente. Det er kun Dells egne produkter, der er prædefineret, men applikationen giver brugeren mulighed for at tilføje eget hardware ('custom devices').

Ligeledes findes der en artikel, som er lavet af OpenXtra, der estimerer varme afgivet af jord- og lyskilder.

Her angives det, at varmen fra jorden kan estimeres til 337 BTU/h/m^2, mens varmen fra lyskilder kan estimeres til 4,25 BTU/h/watt.

Sådan kan varmeproduktionen beregnes

For at illustrere en beregning af varmeproduktionen baseret på ovenstående oplysninger, er her et scenarie for et serverrum på 10 m^2, som er velisoleret og uden vinduer. Lyskildeafgivelsen er 100 watt og serverummet indeholder fem HP ProLiant DL380 G5 dual quad core servere, 8 SAS diske og 2 psu'er.

Varmeproduktion for scenarie:

• Jordvarme 10 m^2 x 337 BTU/h/m^2 = 3.370 BTU/h.
• Lyskilder 100 W x 4,25 BTU/h/W = 425 BTU/h.
• Servere 5 x 1.318 BTU/h = 6.590 BTU/h*.
• Totalt = 10.385 BTU/h ~= 3 kW *fundet via apc.com.

På den baggrund og ved brug af reglen om at køleanlægget skal kunne køre ved 75 % kapacitet, ses det, at der er behov for et anlæg med en kapacitet på ~1,15 Tons eller ~4 kW. Denne beregning kan derfor bruges til at estimere varmeproduktionen og dermed bedre definere investeringsbehovet på forhånd.

Fakta & termer

• PSU: Strømforsyning.
• HDD: Harddisk.
• BTU: British Thermal Unit.
• BTU/h: "British Thermal Unit" pr. time.
• 1 Watt: ~= 3.413 BTU/h.
• 1 Tons: 12.000 BTU/h ~= 41 kW.
• UPS: Uninterruptible power supply (uafbrudt strømforsyning).

Virtualisering er et koncept, som kort fortalt handler om at samle logiske server-enheder på en projekteret infrastruktur, som er uafhængig hardware. Den logiske servers (også kaldet den virtuelle server) komponenter er alle projekterede hardware-ressourcer, der kan justeres alt efter behov, forbrug, trafik o. lign.

Ved at flytte de logiske serverenheders hardware-afhængighed til en virtuel platform, opnås dels en længere levetid for den enkelte installation, men også muligheden for at korrigere for at nye installationer, skal ligge på de seneste server-versioner fra HP, IBM eller andre.

Man kan stille sig selv følgende spørgsmål:

• Hvem har egentlig bestemt, at en fil-server skal bruge en 4-vejs processor og 2 GB RAM, når den reelt kan klare sig med mindre?
• Hvem har bestemt, at en domæne-controller skal have 2 GB RAM og 2 harddiske på 80 GB i et RAID 1?
• Hvorfor skal komponenterne i alle ”entry-level-servere" være bundet af "bambus"?

Ovenstående er ikke længere nødvendigt.

Med virtualisering kan man skræddersy løsninger efter ens behov og skabe miljøer, som ikke tidligere var mulige. Det kan opsummeres således:

• Virtualisering er et redskab, vi kan bruge til at optimere udnyttelsen af vores systemer.
• Virtualisering er et redskab, der sikrer, at vi kan få samme installation til at leve over flere generationer af hardware (i eget serverrum).
• Virtualisering gør investeringen lettere. Vi kan tillade os, at købe dyrere og bedre servere, fordi vi skal have færre enheder.

Hvor ligger gevinsten for miljøet?

Optimering er altid en gevinst, men gevinsten kommer som en konsekvens af optimering, minimering af driftsressourcer og tydeligere fokus på ressourceforbrug for givne applikationer. I et normalt scenarie vil virksomheder betragte forskellige it-systemer og roller i netværket som selvstændige enheder - gerne selvstændige servere. I kraft af virtualiseringen får man reduceret pladsen i serverrummet, spildvarme og antallet af strømforsyninger.

Typisk overdimensioneres ressourcerne kraftigt: De almindelige logiske server-enheder bruger ~ 10–15 % af deres ressourcer (RAM og processor-kraft), hvorfor en virtualisering umiddelbart vil have en direkte gevinst i form af færre fysiske enheder. Der er altså tale om en væsentlig strømbesparelse og dermed lavere omkostninger, som samtidig gavner miljøet og gør virksomheden grønnere.

Hvordan dimensionerer jeg min investering over for mit nuværende og fremtidige behov?

I en virtualiseret verden har man alle forudsætning for at vokse rent server- og dermed ressourcemæssigt. Dette fordi man kan skalere både op og ud i både den fysiske installation og i den logiske. Det er selvskrevet at alle logiske enheder kan skalere inden for de ressourcer, der er tilgængelig i infrastrukturen, og der kan umiddelbart føjes flere fysiske enheder i den samme virtuelle infrastruktur således, at den samlede mængde ressourcer øges.

Man kan altså ”skrue” på de knapper, man har behov for og lige så vigtigt: På de tidspunkter, hvor man har behov for det.

Fakta & termer

• Platforms-virtualisering: Separering af operativsystem fra de underliggende platforms-ressourcer (logiske servere).
• Fuld virtualisering: En virtuel simulering af underliggende hardware, som gør det muligt for al software at køre i virtuelle ”maskin-miljøer”.
• ESX Server Enterprise: Visualiserings-server fra VMware inc.

Det er lige så meget, som den samlede flyindustri udleder. Med grøn it er det meningen, at nye teknologier skal mindske energi-niveauet og CO2-udledningen inden for it-sektoren og samtidig være nøglen til, at andre sektorer får en bæredygtig fremtid. It er en essentiel spiller i problemløsningen af de globale klimaforandringer.

Handlingsplanen for grøn it i Danmark tager udgangspunkt i to hovedindsatsområder:

1. Grønnere it-anvendelse og
2. It-løsninger for en bæredygtig fremtid.

Tilsammen udmunder det i otte konkrete initiativer.

Indsatsområde 1: Grønnere it-anvendelse

• Initiativ 1: Virksomhedernes it-anvendelse skal være grønnere.
• Initiativ 2: Informationskampagne om grøn it.
• Initiativ 3: Vejledning om grøn it til offentlige myndigheder.
• Initiativ 4: Vidensbank for strøm- og CO2-beregning.

Billedet er fra "Handlingsplan for grøn it i Danmark".

I dette indsatsområde fokuseres der på oplysning, viden, vejledning og ansvar. Heriblandt målrettede kampagner mod børn og unge om grøn it, en vidensbank på internettet, som giver borgere, virksomheder og offentlige myndigheder øjeblikkelig adgang til at måle deres energiforbrug og dermed CO2-udledning. Desuden igangsættes et overordnet initiativ, som går på, at virksomhedernes it skal være grønnere.

Initiativet lægger vægt på, at virksomhederne i fremtiden vil få et øget samfundsansvar og konkretiseres ved at indføre et videnskatalog med best practice og inspirerende løsningsforslag til virksomhederne.

Ideen er at indsamle erfaringer fra virksomheder og offentlige myndigheder og samle det i en form for ide-katalog. Yderligere lægges der vægt på, at virksomheder altså har et samfundsmæssige ansvar, og at den grønne profil vil skabe vækst hos virksomhederne. Dermed gøres det soleklart, at det kan betale sig at indføre grøn it.

Indsatsområde 2: It-løsninger for en bæredygtig fremtid

• Initiativ 5: Forskningspulje for grøn it.
• Initiativ 6: Eksport af viden og teknologi om grøn it.
• Initiativ 7: International konference om grøn it.
• Initiativ 8: Grøn it i Videnskabsministeriet. 

Dette indsatsområde handler primært om forskning, eksport af viden og om at få grøn it på dagsorden.

Initiativerne omhandler bl.a. en forskningspulje på 36 millioner kroner til projekter, hvis formål er at mindske den samlede CO2-udledning og forske i grøn it, det såkaldte pervasive computing og digital forvaltning.

Et andet initiativ omhandler eksport af viden og teknologi om grøn it. Videnskabsministeriet laver et eksportfremstød rettet mod udlandet og især de asiatiske vækstcentre. Fremstødet udarbejdes i samarbejde med it-branchen og danske innovationscentre i udlandet.

Derudover vil ministeriet stå i spidsen for grøn it og reducere ministeriets eget energiniveau med 10 %.

Det sidste initiativ er en konference om grøn it, som samler politiske beslutningstagere, repræsentanter for erhvervslivet og akademiske eksperter for at drøfte og fremme den politiske dagsorden vedrørende klima-venlig it. Sideløbende med denne afholder Klima-it i samarbejde med IT-Branchen en hands-on work-shop, som handler om den praktiske implementering af grøn it. Work-shoppen finder sted torsdag d. 28. maj. Se mere her på hjemmesiden.

Samtlige initiativer løber frem mod december 2009, hvor Danmark er vært for FN's Klimakonference og her vil de høstede erfaringer fra initiativerne blive præsenteret.

Hvordan påvirker handlingsplanen danske virksomheders evne til at tjene penge og samtidig etablere grøn it?

Ministeriets handlingsplan sender et klart signal til virksomhederne  om, at man lige så godt kan stå i spidsen og få teknologisk gavn af grøn it. For grøn it kommer og gør man det ikke selv, vil samfundet reagere og inddrage virksomhederne. Med andre ord vil der højst sandsynligt blive stillet krav fra samfundet om, at virksomhederne demonstrerer deres miljøvenlighed, bl.a. ved at bruge bruge grøn it.

Der kan ligge mange forretningsmæssige fordele ved at være med i front. Hvis man ser bort fra den miljømæssige forbedring og det faktum, at vi alle gerne vil have bremset de globale klimaforandringer, er grøn it allerede i dag en stor forretning og vil også blive det i fremtiden.

Konventionelle problemstillinger inden for nye, miljøvenlige tiltag er altid, at det koster penge at være grøn, men netop med it er dette ikke nødvendigvis sandt. Både på kort og lang sigt er der mange penge at spare fx på elregningen, tid anvendt på at efterse gammelt og stærkt strømforbrugende udstyr, ligesom forbrugerne er begyndt at interessere sig for, hvorvidt virksomhederne  spilder energien unødigt. Allerede i dag kan teknologier som virtualisering af ens serverpark dramatisk reducere strømforbruget og dermed CO2-udledning og samtidig spare virksomheden for energi-omkostninger.

IBM er en af dem, der går i front. De vil fx nedbringe deres strømforbrug med 40 % over de næste tre år. Michael Dell har allerede annonceret, at Dell vil tilbyde at plante træer sådan, at virksomheden bliver CO2-neutral. Google er med i et samarbejde om at reducere CO2-udledningen fra it med 54 millioner tons - svarende til udledningen fra 11 millioner biler. I Danmark har IT-Branchen selv udarbejdet en klimakampagne, kaldet http://www.groenit.dk/, så snebolden er begyndt at rulle.

Når så mange virksomheder begynder at tage et ansvar, er det uomtvisteligt, at teknologien vil blive udviklet og forbedret og dermed vil it-branchen blive hovedpersonen bag at forbedre alle andre sektorer med disse nye teknologier. Nøglen er at finde løsninger, som er økonomisk ansvarlige og som kan spare virksomheder for penge samtidigt med at virksomheden bliver grønnere. Konklusionen må derfor være, at der er penge at spare, miljø at forbedre og uanede muligheder for dem, som er i spidsen inden for udviklingen af grønne it-teknologier.

Fakta

• It's indvirkning på miljøet: Ca. 2 % af den samlede CO2-udledning stammer fra it. 84 % af miljøbelastningen foregår i brugsfasen. Heraf stammer ca. 30 % fra it-udstyr, som står tændt uden at blive brugt.
• Ressourceforbrug: En pc kræver 1.7 tons råmateriale og vand at producere.
• Pervasive computing: En vision eller begreb inden for datalogien, der beskriver hvordan computeren i fremtiden vil føre en tilbagetrædende, men alligevel allestedsnærværende rolle i brugerens liv. Det handler om, hvordan computerkraft bliver indlejret i hverdagsprodukter, hvor en bruger serviceres af mange enheder med computerkraft.